*koler/i PV
kolera
- Sentanta fortan malkontenton kontraŭ iu aŭ io: li kun malmodesta spirito kaj koleraj okuloj ... respondis... [1].
1.
Kristiano, trad. J. Pekař:
La Vivoj kaj Martiraj Mortoj de Sankta Venceslao kaj de
lia Avino Sankta Ludmila, 1997
- angle:
- angry, mad
- ĉeĥe:
- prchlivý, vznětlivý, zlostný
- france:
- en colère
- indonezie:
- marah
- malaje:
- marah
- nederlande:
- kwaad
- norvege:
- sint
- pole:
- rozzłoszczony, rozgniewany, wkurzony (pot.), wpieniony (pot.)
- slovake:
- hnevlivý, prchký, zlostný
*koleri ↝
(x)
- angle:
- to feel anger, be angry
- beloruse:
- гневацца, злаваць, сердаваць
- ĉeĥe:
- hněvat se, zlobit se
- ĉine:
- 怒
- france:
- être en colère, être en boule, être courroucé, être fâché, être en pétard, être en rogne, fulminer, rager
- germane:
- wütend sein, wüten, (jemandem) böse sein, zornig sein
- hispane:
- enfadarse, entrar en cólera
- hungare:
- haragszik
- indonezie:
- marah
- nederlande:
- kwaad zijn, boos zijn
- pole:
- złościć się, gniewać się, wkurzać się (pot.), wpieniać się (pot.)
- ruse:
- сердиться, злиться, гневаться
- slovake:
- hnevať sa, jedovať sa, čertiť sa
- volapuke:
- vutön
kolero
↝ 
- Sento de tiu, kiu koleras: milda respondo kvietigas koleron; kolero estas mallonga frenezo; eksciti, inciti ies koleronZ ; montri, aperigi sian koleronZ .
- angle:
- anger
- beloruse:
- злоба, злосьць, гнеў
- ĉeĥe:
- dopal, hněv, zlost
- france:
- colère, courroux, emportement, foudres (courroux), fureur, ire, rage, rogne
- germane:
- Wut, Zorn
- hungare:
- harag
- indonezie:
- amarah
- nederlande:
- boosheid, woede
- pole:
- złość, gniew
- ruse:
- злоба, злость, гнев
- slovake:
- hnev, zloba
- volapuke:
- vut
kolerigiZ ↝
(tr)
- Fari, ke iu koleru.
- angle:
- to anger
- beloruse:
- злаваць, раззлоўваць
- ĉeĥe:
- dohřát, dopálit, pohněvat, rozhněvat, rozzlobit
- france:
- mettre en colère, mettre en boule, mettre en pétard, mettre en rogne, courroucer, fâcher, faire enrager (courroucer)
- germane:
- wütend machen, aufregen, zornig machen
- hungare:
- megharagít, felbosszant
- nederlande:
- kwaad maken
- pole:
- złościć, gniewać
- ruse:
- злить, сердить
- slovake:
- rozhnevať
koleriĝi
koleremaZ , koleriĝema ↝
- Facile koleranta: li estis aparte koleriĝema kaj kverelema [3].
3.
Lao She, trad. Wang Chongfang:
Kamelo Ŝjangzi, 1988
- angle:
- quick-tempered, bad-tempered, irascible
- beloruse:
- раздражняльны, зласлівы
- france:
- colérique, coléreux, emporté, irrascible, irritable
- germane:
- schnell durch die Decke, empfindlich, schnell zornig
- hungare:
- haragvó természetű, indulatos, kolerikus
- indonezie:
- pemarah
- nederlande:
- opvliegend
- pole:
- choleryczny, łatwo wpadający w gniew, łatwo wpadający w złość
- ruse:
- раздражительный
koleretigi ↝
- Piki2.a, inciteti: kuŝis en la rigardo ... moko, malforta moko, kiu koleretigis, malkontentigis lin [4].
4.
Argus: Pro kio?, 1920
- angle:
- to irritate, annoy
- ĉeĥe:
- pozlobit, škádlit
- france:
- asticoter, embêter, provoquer (asticoter), taquiner, titiller (asticoter)
- germane:
- necken, ärgern, stipfen [sudgermane]
- hungare:
- neheztel
- nederlande:
- plagen
- pole:
- denerwować
- ruse:
- раздражать
- slovake:
- doberať si, dobiedzať
postkolero ↝
[5]
- Malafabla sento, kiu restas post kolero, rankoro: anny forviŝis la larmojn, kun ioma postkolero [6].
5.
E. Grosjean-Maupin: Plena Vortaro de Esperanto, post
6. E. Ferber, trad. B. Fabo, red. F. Luin: Fanny, 2003
6. E. Ferber, trad. B. Fabo, red. F. Luin: Fanny, 2003
- france:
- rancoeur
- hungare:
- neheztelés
- indonezie:
- dendam
- pole:
- kac moralny (pot.)
- slovake:
- pomstychtivosť
senkoleriĝi
(ntr)
- Trankviliĝi; forlasi sian koleron.
- angle:
- to regain one's composure, calm down
- beloruse:
- супакоіцца, заспакоіцца, уціхамірыцца
- france:
- se calmer (après une colère), s'apaiser (après une colère), calmer sa colère
- germane:
- sich abregen, sich beruhigen
- hungare:
- megenyhül (harag után), kiengesztelődik
- pole:
- uspokoić się
- ruse:
- успокоиться